Hvem er vi?

INKA Consult ledes af ingeniør Hans Peter Dejgaard.

Hans Peter Dejgaard (dansk)

Hans Peter Dejgaard er medstifter af INKA Consult Aps., og har som uddannelsesmæssig baggrund at være ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i København.

Han har i 20 år arbejdet med støtte til udvikling i u-lande, hvor en lang række opgaver er udført for Danida, SIDA, UNDP, EU Kommissionen og internationale NGO'ere. Geografisk med arbejdserfaringer fra Mellemamerika, Andes samt en række lande i Afrika og Asien.

Ydelserne omfatter rådgivning ift. institutionsopbygning og organisatorisk kapacitet indenfor miljø, menneskerettigheder og demokrati, kommuner, civilsamfund, oprindelige folk og uddannelse. Hans Peter er en erfaren 'team-leader' i formulering af strategi, sektorprogramstøtte, reviews og evalueringer. Behersker såvel engelsk som spansk.

Siden midt 1980'erne har Hans Peter været meget engageret i det danske NGO miljø, bl.a. som regional repræsentant i Mellemamerika og formand for bestyrelsen i u-landsorganisationen Ibis (1993-1997). Siden 1997 aktiv i 92 gruppen (20 danske miljø- og ulandsorganisationer) og i perioden 2001-2005 rådgiver for globalt et netværk af civilsamfundsorganisationer i 18 lande i Latinamerika, Afrika og Asien vedr. at fremme bæredygtig udvikling ("Sustainability Watch").

Hans Peter har erfaring med mange metoder/værktøjer, et stort engagement og et visionært men også kritisk blik. Han er vant til at være facilitator og har undervist på mange kurser hos Danida Fellowship centre.

 

INKA Consult | Rathsacksvej 14 | 1862 Frederiksberg C | Tlf: +45 33 31 60 17 | E-mail

Kontakt